Sognepræst Kirsten Weile
tlf.: 2339 4656
mail: kewe@km.dk

Sognepræst Martin Ravn
tlf.: 6166 0749
mail: mra@km.dk

 I år holder vi fastetid i undtagelsestilstand, og gudstjenesterne er aflyst. Derfor vil kirkens præster hver dag i fastetiden lægge et bibelord, en bøn eller en refleksion til opbyggelse og trøst ind på denne side

Fredag d.03. april

For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Romerbrevet 8, 38-39

 

Torsdag d.02.april

1 Vi har kun én sol,

den, urfolket hilste som livets symbol.

Dens hvirvlende ildstorm gav stenkullet kraft,

gav kornakset fylde, gav æblet dets saft.

Galakserne myldrer fra pol og til pol.

Kun en er vor sol.

 

2 Vi har kun én jord,

en hinde af ilt om det sted, hvor vi bor.

Og fælles er rytmen af ebbe og flod,

af nætternes angst og af daggryets mod.

Se, skyerne jager. Hvor himlen er stor!

Kun en er vor jord.

 

3 Vi har kun ét land,

med havbleget lys over marker og strand.

I titusind år var det danskeres hjem.

Hvad rigdom vi har, har vi fået af dem.

Vor gerning er flygtig som skygger på vand.

Kun et er vort land.

 

4 Vi har kun én død.

Hvert slægtled er stedt i den selvsamme nød.

Hvad håb og hvad hensigt vi havde endnu:

der er vi alene med tomhedens gru.

Så fældes der dom over det, vi betød.

Kun en er vor død.

 

5 Vi har kun ét liv.

En stund under solen, som blomster og siv.

Vort vilkår, spændt ud mellem smerte og lyst,

at vokse, at blomstre, at modnes til høst,

tilfældighed smedet til skæbnemotiv:

Kun et er vort liv.

 

6 Vi har kun én Gud.

Afmægtiges kår er hans kærlighedsbud.

Hver morgen, når solkuglen stiger af strand,

fornyr han vort mods og vor muligheds land.

Vor tillid kan bære. Vor angst glødes ud.

Kun én er vor Gud.

Sang af Helge Severinsen, fra Højskolesangbogen

 

Onsdag d.01. april

Jeg er verdens lys. Den som følger mig skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.

Johannesevangeliet, 8, 12

 

Tirsdag d.31.marts

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig!
Johannesevangeliet, 14, 1.

Mandag d.30.marts

For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren.

Romerbrevet 14, 7-8

 

Søndag d.29. marts

Lørdag d.28.marts

Bøn

Himmelske Far; Vi beder om, at de lukkede kirkedøre må lære os tanemlighed for, at vi i vores land i mere end 1000 år søndag efter søndag har kunnet samles for at høre evangeliet om Jesus Kristus. Vi beder om, at det snart må være sådan igen, og om, at vi indtil da må holde fast i dit og ord og dine løfter på anden vis. Lær os at bede og at handle med omtanke for andre. Lær os at lægge vores bekymringer i din hånd og at sige tak. Tak, for vores sygehuse og alle, der passer de syge og svage. Tak for vores familier og for alle, vi holder af. Tag vare på dem og på alle andre. Herre! velsign os, så vi tror, at der er håb og lys og glæde, uanset hvor vi er på vej hen, fordi du går med os.

Amen

Mai Bjerregaard Andersen, præst på Thurø.

 

Fredag d.27. marts

I Guds hånd

Evangeliet siger ikke: Du skal elske Gud, men det siger: Du er elsket af Gud. Det siger ikke: Du skal leve sådan, at Gud vil kalde dig sit barn, men det siger: Gud vil kalde dig sit barn, hvem du end er. Det siger ikke: Du skal overgive dig selv med alle dine bekymringer til Gud, men det siger: Du er i Guds hånd med alle dine bekymringer. Det siger heller ikke: Du skal hos dig selv finde dit håb og din tro, men det siger: Gud er selv dit håb og din tro i liv og død.

Gud stiller sig i evangeliet foran os mennesker og siger: Hvor du end går hen, så går du mig i møde. Hvordan det end går dig, så er din fremtid altid min barmhjertighed.

K. Olesen-Larsen (1899-1964), præst.

 

Torsdag d.26. marts

Moderen og barnet

”Da jeg en times tid efter vendte tilbage til gæstgiveriet traf jeg en kvinde med et lille svøbelsesbarn på armen. Hun var endnu ganske ung og barnet højst en seks uger gammelt. Den lille så hende op i øjnene og smilede til hende, sikkert for første gang i sit spæde liv. Da ser jeg hende pludselig korse sig med sælsom, dybt inderlig fromhed.

’Hvorfor korser du dig sådan, unge mor?’, spørger jeg hende. Da svarede hun: ’Just sådan som en mor glæder sig over sit lille barn, når hun første gang ser et smil på dets ansigt, just sådan er Guds glæde over en synder, der for første gang knæler for ham.’ Dermed udtalte hun en dyb, en fin og en sand religiøs tanke, en tanke, der for mig giver udtryk for hele kristendommens væsen, for hele begrebet om Gud som vor sande far og for Guds glæde over mennesket som en fars glæde over sine børn – hvad der jo er Kristi grundtanke.”

Fra Dostojevskijs roman ”Idioten”.

 

Onsdag d.25.marts

Kristendommens du

Kristendommen er ikke en lære eller et religiøst system til forklaring af tilværelsens gang eller mening, kristendommen er ikke religiøs filosofi eller overnaturlige spekulationer: Sådan og sådan hænger alting sammen. Slet ikke. Kristendommen er et du. Jesus kendte ikke den opfindelse, der hedder et publikum. Han talte ikke til et publikum, og endnu mindre optrådte han for et publikum. De moderne begreber bifald og tilslutning kendte han ikke.

Han sagde altid du. Det er altid mig han taler om og taler til, hvad enten jeg er enig med ham eller ej, og hvad enten jeg synes om det eller ikke. Jesus ville ikke med sin tale bede os om at give sig ret, men han gik ud fra, at han havde ret. Du har, sagde han, taget dit liv til dig som dit eget og indsat dig selv på ejerens plads, og derfor tror du, det er dit bifald, jeg er ude efter, men det er ikke dit bifald, men dig selv, for du tilhører mig. Hvad de andre synes eller tænker, lad dem om det, men du, du er min og jeg er din. Hvor du er, hvem du end er, så tilhører du mig og jeg dig. Sådan lyder evangeliets du, og uden dette du var der intet evangelium.

MR

Tirsdag d.24.marts

I 1527 kom pesten til Martin Luthers Wittenberg. Luther valgte at forblive i byen for at trøste de syge. Dermed trådte han ind i en stolt, kristen tradition for at pleje de syge for enhver pris. I et skrift fra samme år kræver Luther en streng iagttagelse af det kristne næstekærlighedsbud i en sådan situation. Hvis man ikke er bundet af noget særligt ansvar for sin næste, opfordrer Luther enhver til at flygte fra sygdommen. Imidlertid har de fleste nogen, de har ansvar for. Også fællesskabet har et ansvar bundet af næstekærlighedsbuddet, hvorfor Luther opfordrede til at oprette hospitaler med plads til de syge.

Mange af wittenbergerne var dengang irriterede og ligeglade med de strenge forholdsregler, der blev iværksat for at begrænse smittespredningen. Men ifølge Luther frister foragtere af sådanne forholdsregler ikke bare myndighederne. De foragter Gud. At foragte de forholdsregler, der er truffet, er at foragte sin næste og hensynsløst bringe andre i fare.Måske er det en formaning, vi bør skrive os bag øret. Og skulle vi alligevel blive smittet, og plejen slippe op, forsikrer Luther om, at Gud også vil vise sig som vores sygeplejerske og læge i evigheden. Tror man på Gud, er det faktisk en trøst.

-Rasmus H.C. Dreyer, kirkehistoriker.

 

Mandag d.23. marts

Jeg sover ind i Herrens navn
og ved
at også min søvn er i orden for Gud.
Og når jeg så vågner
og går i gang med de daglige opgaver
på mit arbejde
med at læse, skrive, meditere,
iagttage og bede –
tvivler jeg ikke på,
at Gud også er tilfreds med det arbejde.
Hvis jeg vidste, at han ikke syntes om det,
ville jeg med det samme holde op.
Men jeg er sikker på,
at Gud er tilfreds med mit arbejde,
ikke på grund af mig,
som udfører det alt sammen,
men på grund af Guds vilje,
der forbarmer sig over mig
tilgiver mig mine synder, elsker mig, leder mig
og holder mig fast ved sin hellige ånd.

Martin Luther

Søndag d.22. marts

Lørdag d.21.marts

Herre, til dig må vi ty,
når livet går os på,
og modgang og sygdom truer med at slå os omkuld
og tage troen fra os.
Kom os til hjælp
og styrk os i troen
så vi holder os til dig,
der med din Far hersker i himmel og på jord
fra evighed til evighed

Fredag d.20. marts

”Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke én af dem er glemt af Gud. Ja, selv alle jeres hovedhår er talt. Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve.” Lukasevangeliet 12, 6-7

 

For hvem er vi så meget værd, også den uværdigste, som ingen mennesker bryder sig om? For Gud er vi så meget værd, at intet for ham har højere værd! Det viste han, da han ikke sparede sin søn, men gav ham hen for os alle.

For Gud er du, hvem og hvordan du end er, mere værd end mange spurve, det vil sige mere værd end alt andet. Frygt derfor ingen og intet, heller ikke forhånelsen og forfølgelsen for Jesu skyld, hvis den skulle ramme dig.

 

Torsdag d.19. marts

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,

han lader mig ligge i grønne enge,

han leder mig til det stille vand.

Han giver mig kraft på ny,

han leder mig ad rette stier

for sit navns skyld.

Selv om jeg går i mørkets dal,

frygter jeg intet ondt,

for du er hos mig,

din stok og din stav er min trøst.

Du dækker bord for mig

for øjnene af mine fjender.

Du salver mit hoved med olie,

mit bæger er fyldt til overflod.

Godhed og troskab følger mig,

så længe jeg lever,

og jeg skal bo i Herrens hus

alle mine dage.

-Salmernes Bog, 23.

Onsdag d.18. marts

”Kom til mig, alle I som slider jer trætte

og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Matthæusevangeliet 11, 28

 

Tirsdag d.17. marts

Gud, vær med dem, der netop nu gør alt, hvad de kan for at redde liv.

Vær med læger, sygerplejersker, politi og andre, der gør en indsats.

Styrk og støt dem i den svære opgave, de har fået.

Giv dem overblik, beslutsomhed og omsorg for dem, de har ansvar for.

Amen.

 

Mandag d.16. marts

Gud opløfter og styrker dem, der er bedrøvede, dem der skal dø og dem der er fortvivlede.

For livets og frelsens ord tilhører dem, der befinder sig i angst og fortvivlelse, og til hvem det siges: " du er bange”....men vær ved godt mod, Gud er ikke vred på dig.

-Martin Luther

 

Søndag d.15.marts

Herre, du ransager mig og kender mig.

 Du ved, om jeg sidder eller står,

på lang afstand er du klar over min tanke;

 du har rede på, om jeg går eller ligger,

alle mine veje er du fortrolig med.

 Før ordet bliver til på min tunge,

kender du det fuldt ud, Herre;

 bagfra og forfra indeslutter du mig,

og du lægger din hånd på mig.

 Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,

det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?

Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?

 Stiger jeg op til himlen, er du dér,

lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.

 Låner jeg morgenrødens vinger

og slår mig ned, hvor havet ender,

 så leder din hånd mig også dér,

din højre hånd holder mig fast.

 Siger jeg: »Mørket skal dække mig,

lyset blive til nat omkring mig,«

 så er mørket ikke mørke for dig,

natten er lys som dagen,

mørket er som lyset.

Lørdag d.14. marts

Guds barmhjertighed er som himlen, som altid står fast over os. Under dette tag er vi trygge, hvor vi end er."

- Martin Luther

Fredag d.13. marts:
Salmernes Bog 34, 18-20

Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,

og han befrier dem fra alle deres trængsler.

Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,

han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

Mange ulykker rammer den retfærdige,

dog redder Herren ham ud af dem alle.