Konfirmandforældre

Konfirmandforældre

Konfirmandforældre

# Nyhedsbrev

Konfirmandforældre

Kære konfirmandforældre,

De unge mennesker og jeg er nu ved at lære hinanden at kende, og konfirmanderne er i den første tid blevet introduceret til nogle af konfirmandundervisningens grundlæggende temaer: Hvad er gudstjenesten, hvad er den kristne gudslære, og hvad er mennesket for en størrelse set i lyset heraf? Holdet er fint, men også præget af at være sammensat af mange forskellige klasser. Jeg håber, at der vil være dannet nye fællesskaber (måske endda venskaber), når vi kommer frem til konfirmationen. Jeg har fra begyndelsen sagt til de unge, at de skal kunne Fadervor og Trosbekendelsen udenad samt have ti gudstjenestekrydser. Det går faktisk rigtig godt for de fleste, men det er også vigtigt, at I forældre støtter begge dele.

Som I kan læse andetsteds i dette nyhedsbrev tilbyder Kokkedal Kirke i dette efterår og vinter foredragsrækken ”Synd for begyndere – og lettere øvede”. Næste foredrag er ved Eva Holmegaard Larsen, en klog og erfaren præst. Jeg synes, at I skal komme til foredraget sammen med jeres barn. Få noget at snakke om derhjemme, som ikke er lektier eller lignende. Måske kan foredraget give anledning til at finde ud af lidt om, hvad der sker inde i hovedet og hjertet på jeres hastigt voksende børn.

Jeg håber at se jer der.

Med venlig hilsen

Martin

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed