Nordsjællands Korskole i Kokkedal Kirke
Godt nyt til alle sangglade børn!
Kokkedal Kirke er en del af kirke-kor-samarbejdet Nordsjællands Korskole. Hvis du ønsker at tilmelde dig et kor, kan du tilmelde dig her.
Hver onsdag mødes Juniorkoret fra 16.30-18.00 og Spirekoret mødes torsdage fra 16.30-17.30.
Spirekor i Kokkedal Kirke
Torsdag den 11.september, 2025, er den første dag for det nye Spirekor! Spirekoret er fra 5 år til og med 0.klasse.
Koret træner de mest elementære ting ved at synge i kor. Vi synger ikke blot sangene, men laver også fagter og danser - det skal nemlig være sjovt at synge!
Udover at bruge stemme og krop, så lærer de en masse gode sange i fællesskab med andre børn.
Juniorkor i Kokkedal Kirke
Nordsjællands Juniorkor i Kokkedal Kirke er for piger og drenge fra 3. - 6. klasse , der ønsker at lære at synge og optræde sammen med andre. Det kræver ingen forkundskaber at deltage i Juniorkoret.
Som ansvarlig korleder for Juniorkoret i Kokkedal arbejder Simone Maja Pedersen med at guide og udvikle børnenes stemmer, så de unge sangere forstår deres egen vigtige rolle i koret.
Simone har en kandidatuddannelse i rytmisk sang med pædagogik og korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium og har arbejdet som korleder for børn og voksne siden hun var ganske ung. Vores små sangere og forældre vil opleve en veluddannet ildsjæl med bred erfaring. Et treårigt efteruddannelsesforløb i sangpædagogik hos Anne Rosing, erfaring fra spændende scenekunstprojekter i Danmark og udlandet, ligesom fem år ”backstage” på DR Korskolen med ansvar for sæsonplanlægning, forældrekontakt og produktionsstøtte bevidner dette.
Hvis du har nogle spørgsmål kan du kontakte Simone på på mail korleder@simonemaja.dk
Korene optræder ved børne- og familiegudstjenester i provstiets kirker i forbindelse med fx Halloween, julekoncerter, forårskoncerter og sommerkoncerter.
Adresse: Kokkedal Kirke. Højmose Vænge 2A, 2970 Hørsholm.
Læs mere om Nordsjællands Korskole her.
Kokkedal Kirke har desuden et pigekor, som du kan læse om her.
