Menighedsplejen
Menighedspleje er et konkret svar på det kristne bud om at tage sig af den, der søger hjælp i en vanskelig situation – materielt som følelsesmæssigt. Vi er et tilbud uden for det offentlige og organiseret som en selvstændig organisation. Vi lever af de midler, der indsamles ved hver søndags gudstjeneste og det årlige kirkemarked, og det betyder, at vi har prioriteret:
- Samtalen; her henviser vi primært til vore 2 præster, der altid står til rådighed for samtaler og som har tavshedspligt – og den overholdes!
- Julehjælpen – Hørsholm kommune er en rig kommune, men derfor også et sted hvor det kan være svært at have mindre end dem man sammenligner sig med – og således er det også et sted med skjult fattigdom. Derfor har vi valgt at uddele julehjælp i form af gavekort til lokale forretninger i Hørsholm. Det foregår en lørdag ved juletid i kirkens fællesrum ”Pusterummet”, hvor vi samtidig byder på et traktement med æbleskiver, kaffe og saftevand. Der er også mulighed for at modtage julehjælpen anonymt.
Der findes en ansøgning til julehjælp, som du kan hente i kirken.
- Feriehjælp – man kan sende os en ansøgning, når vi annoncerer efter det – og så har man mulighed for at få tilbudt en uges ophold i et af KFUM/Ks feriecentre
- Akut hjælp – hvis en pludselig opstået situation berettiger det, kan vi hjælpe med et pengebeløb. Henvendelse kan i så fald ske til kirkens kontor eller til præsterne.
Kontakt:
Sognepræst Kirsten Weile, Træffes bedst i kirken om formiddagen, undtaget mandag på telefon 4586 1633 eller email: kewe@km.dk