Foredrag om skam

Foredrag om skam

Foredrag om skam

# Ukategoriseret

Foredrag om skam

Foredrag om skammens væsen onsdag den 25. oktober klokken 19.00.
Fri entre. 

Vi skammer os, og det er både godt og skidt.

Godt fordi skammen kan være regulerende for vores omgang med hinanden. Den kan afholde os fra at gøre det skamløse, som vi godt ved, vi ikke må, og den kan tvinge os til at gøre det, vi har udskudt eller forsømt. Som når vi skammer os over, at vi endnu ikke har foretaget netop dét telefonopkald eller besøgt den og den på plejehjemmet. 

Men skammen kan også hindre vores livsudfoldelse på en negativ måde. Det er, når vi ikke skammer os over, hvad vi har gjort eller undladt at gøre, men over dem, vi er.

Kristendommen rummer en lang række overvejelser over skammens væsen. I Det nye testamente hører vi for eksempel, at de kristne skal omfavne den skam, de møder i verden, for Gud har netop udvalgt og herliggjort det, der er skammeligt i verdens øjne (1. Korinterbrev 1,27). Hermed bliver der eftertrykkeligt vendt op og ned på de traditionelle forestillinger om ære og skam. Hvordan teologien på denne og lignende måder kan hjælpe os med at navigere i skammens flertydighed, er emnet for efterårets foredragsrække.

Det første foredrag er ved Mikkel Wold. Mikkel Wold er sognepræst i Marmorkirken i København. Ud over at være Cand. theol har Wold også en kandidatgrad i psykologi fra Hamburg Universitet, hvor et af specialerne er sjælesorg. Mikkel Wold er desuden forfatter og foredragsholder.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed