Påskeudstilling i kirken: 
Bibelmeditation og keramikfigurer af Marianne Bønløkke.

I marts 2006 tog jeg på klosterretræte på St. Beunos kloster i det nordlige Wales. De 8 dage i stilhed med daglig bøn, gudstjeneste og meditation over bibelske tekster kom til at betyde rigtigt meget for mig.

Her handlede det ikke om at læse så meget som muligt i Biblen, men om hvad læsningen af de udvalgte bibeltekster gjorde ved mig.

At arbejde med Biblen på den måde kaldes bibelmeditation. Det er en vej til fordybelse i bibeltekster, som har været kendt og anvendt siden den kristne kirkes første tid.

Munken Pachomius, som grundlagde det første klosterfællesskab i 300-tallet, taler i sin klosterregel om ”ruminatio”. Ordet er fra latin og betyder ”at tygge drøv” eller ”gumle”.

Og det er præcis, hvad bibelmeditation handler om: at tygge drøv og gumle på bibelord, så de kan blive ord, der lever og gør sin virkning i det enkelte menneske.

På retræten mediterede jeg over en bibeltekst ved først at læse teksten flere gange. Så skrev jeg teksten ned i en lille bog – min åndelige dagbog.

Hver gang skete det, at der var sætning eller et lille stykke i bibelteksten, som gjorde særligt indtryk på mig. Denne sætning eller uddrag af teksten sagde jeg for mig selv mange gange. Ja, jeg mediterede over sætningen ved at gentage den – og sådan blev ordene meget levende i mig.

Pludselig føltes det ikke som om bibelordene var gamle ord sagt for flere tusind år siden til andre mennesker, men som om ordene var talt direkte til mig i mit liv her og nu.

Hver dag fik jeg en ny bibeltekst, som jeg mediterede over i løbet af dagen og om aftenen gik jeg over i klosterets værksted og formede en lille lerfigur, som udtrykte det for mig vigtige i dagens bibelske beretning.

Små bibelske keramikfigurer tog form i mine hænder og det gjorde mig godt. Det var mærkbart en velsignelse for min sjæl.

Efter retræten i Wales er det at forme bibelske keramikfigurer derfor blevet en naturlig del af min spiritualitet. For mig er det en hjælp til at gøre Biblens ord aktuelle og levende i mit liv.

På en måde kan man sige, at keramik-værkstedet er blevet Helligåndens værksted i mit liv som kristen. Først meditationen over de bibelske beretninger og så hændernes ordløse arbejde med at forme bibelske keramikfigurer.

Til påskeudstillingen i Kokkedal kirke har jeg det sidste halve år arbejdet med tekster, som fortæller historien om den første påske i Jerusalem. Det er blevet til 12 stationer, der viser uddrag af påskens store fortælling.

Der er ikke tale om stor kunst, men om trosvidnesbyrd, da keramikfigurerne er en del af mit liv som kristen, min tro og spiritualitet