Statuerne, hvor Jesus er afbilledet som hvid, skal ned. De er en form for hvidt overherredømme og har altid været det.” Sådan skrev den amerikanske aktivist Shaun King for nylig på twitter. Går det som King ønsker, ser det sort ud for mange afbildninger af Kristus. Tænk bare på Thorvaldsens ”Hvide Krist” i Vor Frue Kirke i København, hvor den opstandne er fremstillet med åbne arme. I denne hudfarve-fikserede tid er der nok god grund til at huske på, at der i hele Det nye testamente ikke står et ord om, hvordan Jesus så ud. Kun om, hvem han var og hvad han gjorde. Det er ukristelig tale, at mennesker grundlæggende og ultimativt defineres af hudfarve (og køn og seksualitet for den sags skyld). For kristeligt set er det centrale, hvad vi alle sammen har til fælles under alle vores forskelligheder. Det kan siges helt kort: Vi er alle skabt i Guds billede, og vi har alle forvrænget dette billede. Vi er alle højt elskede på trods af, at vi er dybt faldne. Det vigtige er ikke Kristus-afbildningens farve, men dens budskab. Som Søren Kierkegaard engang sagde i en prædiken i netop Vor Frue Kirke, hvor han bogstaveligt talt havde Thorvaldsens Kristus for øje: ”Han udbreder sine arme og siger ’Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.’ Ingen er undtagen, ikke en eneste.

Martin Ravn