Det er december, og vi er gået ind i adventstiden, forventningens tid. Evangelisten Lukas fortæller om, hvordan Johannes Døberens far, Zakarias, forud for Jesu fødsel blev fyldt af helligånden og profeterede, at hans egen søn skulle bane vejen Messias, altså den konge, som ikke bare Zakarias selv, men hele det jødiske folk levede i forventning til. Og når vi hører den beretning i dag, så er det os, der bliver profeteret for. Og når vi hører om hans komme, så er det vores adventsfest, han kommer til:

”Du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge.”

Ifølge Zakarias’ profeti er Kristi komme altså som en solopgang, og ligesom solen oplyser jorden udefra og sender sine stråler ned på vores ansigter, så kom Kristus som solopgangen fra det høje for at skinne ind i alle menneskers liv. Kristus kom udefra og oppefra, men han fik begge ben på jorden for at tage bolig i vores hjerter.

Det er derfor, at der er forventning i Zakarias´ profeti. Han forkynder nye tider. De nye tider, som aldrig er blevet fortid, fordi fremtiden altid tilhører ham, der profeteres om. Det nye testamente er en meget gammel bog, men på forunderlig vis holder den aldrig op med at være ny, fordi den fortæller om ham, som gør alting nyt. Ikke fordi alt med et trylleslag bliver anderledes i verden, men fordi hele verden kommer til at stå som ny i lyset af solopgangen fra det høje. Hvis vi ser vores lykke, men også vores sorg, hvis vi ser vores sejre, men også vores nederlag, hvis vi ser vores liv, men også død i lyset af solopgangen fra det høje, så kommer der nåde over vores dage. Så kommer der trøst i vores sorg, så kommer der oprejsning i vores nederlag, så kommer der håb i vores død, og så bliver vores sejre ikke grund til hovmod og selvhævdelse, men til tak, og så bliver vores lykke, ikke til en ret, men en gave, og så bliver vores liv, ikke til tilfældighed og ligegyldighed, men til betroelse og kald. I lyset af Jesus Kristus bliver alting nyt.

Glædelig advent!

MR