02/07/2024 0 Kommentarer
Konfirmandforældre december, Kirsten Weile
Konfirmandforældre december, Kirsten Weile
# Nyhedsbrev
Konfirmandforældre december, Kirsten Weile
Mørk er november; det er den triste hvor de sidste blade falder af træerne og frosten sætter ind. November november, november november…….
Så vi taler om død i november, der begynder med Alle Helgen, hvor vi mindes alle dem, vi har mistet.
Konfirmanderne har også talt om død.
Det kan være et voldsomt emne, når man er ung og omtrent udødelig: ” hvis jeg dør” har jeg flere gange hørt konfirmander udtale. Men de har nu kastet sig ud i emnet ret uforfærdede og har været med på besøg på det smukke kapel i den anden ende af byen og dermed også på byens kirkegård. En af landets flotteste kirkegårde.
Vi har set på de afgørende symboler på gravstenene: fra stjernen, Betlehjemstjernen, til korset fra Golgatha
Der er kun en lille tankestreg imellem de 2 symboler på gravsten – og det er derimellem hele vores liv udfolder sig!
Vi har haft besøg af Trine bedemand, der er så sød og som fortalte om sit helt særlige job.
Og om hvorfor det hedder bedemand: før i tiden gik der en person omkring for at byde ind til begravelsen. Denne bydemand blev til bedemand. Rustvognen hedder sådan efter den vogn der kørte ud på slagmarken med udrustning til dem der var i krig – og tog de faldne soldater med tilbage….
Der er mange nye og mærkværdige ord at forholde sig til, når man går til præst: pinse, opstandelse juleevangelium…og syndefald- hvad er det nu syndefald betyder ????
Kommentarer