Kære konfirmandforældre

Jeg havde nær sagt, at det er så sikkert som amen i kirken: Hvert år, når vi gennemgår skabelsesberetningen i Det gamle testamente, vil en skarpsindig konfirmand have svar på, hvordan dét, vi læser i denne årtusinder gamle myte, stemmer overens med ”Big bang”. Ja, hvordan egentlig? Det første, vi gør, er at tale om forskellen på en videnskabelig teori og en fortælling. Det kan man faktisk lære meget om begge dele ved. Dernæst plejer vi at læse H.C. Andersens eventyr ”Det er ganske vist”. I ved, den om den lille fjer, der bliver til fem høns. Troede gamle Andersen virkelig, at dyr kunne tale og tænke sådan som i historien? Eller prøver han at gøre os noget andet begribeligt, noget om os selv? Svaret kommer an på, om man læser historien som en videnskabelig teori eller som en fortælling med noget eksistentielt på hjerte. Det er noget af det, vi skal arbejde med i november. I ugen før efterårsferien var vi som bekendt i teatret. Jeg har endnu ikke talt med konfirmanderne om oplevelsen, men mit indtryk var, at de måske var et par år for store til ”Vildheks”. Vi fulgtes med en række andre konfirmandhold, og der var meget uro og larm i teatret. Det var ærgerligt for de konfirmander, der havde glædet sig, men jeg er også glad for at kunne sige, at ”vores” fra Kokkedal opførte sig hensynsfuldt og civiliseret både før, under og efter forestillingen.

Bedste hilsner

Martin