Hænder

”Hurtige hænder

Hurtige fødder

Lever og ånder

Danser og synger

Tag mine hænder

Tag mine hænder”

Sådan lyder det i en sang med rockbandet The Minds of 99, som ethvert ungt menneske i efterskolealderen kender. ”Hurtige hænder” hedder den. Den er sågar kommet med i den nye udgave af Højskolesangbogen, om end den er ret vanskelig at synge som fællessang. Sangen er, som det ses, en slags bøn: ”Tag mine hænder”, lyder bønnen.

Den sang får mig til at tænke på præsten og teologen K.E. Løgstrup. Han er berømt for at sige, at vi aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af dets liv i vores hånd. Mange elsker det citat, og med god grund. Lidt mindre kendt er det imidlertid, at Løgstrup også siger det omvendte: Vi har aldrig med andre at gøre, uden at de holder noget af vores liv i deres hænder. Hvordan kan det være, at det første citat høres langt oftere end det andet? Måske fordi det nærer vores forestilling om, at vi har kontrol over tingene. At vi er suveræne magtudøvere, der er herrer over vore egne liv. Kristendommen udfordrer den forestilling. For i kristendommen forkyndes det, at vi ikke – kun – er i kontrol. Der er nogle andre, der har vores liv i deres hænder. Vi er afhængige af andre. Derfor er det måske også en trøst, at den hånd, der tales om, ikke kun er vores medmenneskes, men også Guds. Til syvende og sidst ligger vores skæbne – heldigvis – i hans hånd.

MR