07/04/2026 0 Kommentarer
Fællesgudstjeneste under åben himmel
Fællesgudstjeneste under åben himmel

I Det gamle Testamente står det meget højtideligt, at når noget har fundet sted mere end 3 gange, så er det en tradition. Det er således en nu temmelig fasttømret tradition til pinse, at kirkerne i Hørsholm kommune - Hørsholm, Rungsted og Kokkedal kirker, hvert år kalder til gudstjeneste i det fri på 2. pinsedag.
I år er det Kokkedal Kirke, der er vært for den fælles pinsegudstjeneste. Gudstjenesten afholdes – hvis vejret tillader det – på græsarealet bag kirken, hvor der bliver skabt rammer for en festlig og stemningsfuld fejring under åben himmel.
Alle er hjerteligt velkomne – børn, unge, voksne og ældre – til denne særlige kirkefest, hvor fællesskab, glæde og eftertanke går hånd i hånd.
Pinsen markerer kirkens fødselsdag. Det var nemlig i pinsen, at Helligånden kom til disciplene og gav dem styrke, mod og ord til at gå ud og fortælle om Jesus.
Med fællesgudstjenesten ønsker kirkerne at samle Hørsholm til en festlig og meningsfuld fejring af pinsen, præget af håb, fællesskab og åndelig fordybelse.
Alle er velkomne!
Kommentarer