Gud falder ikke i søvn

”Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke. Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side. Om dagen stikker solen dig ikke, månen ikke om natten. Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid.” (Salmernes Bog 121, 4-7).

Det er håbefuldt at få at vide, at Gud ikke sover. Det er trøsterigt at vide, at han, som bevarer os, ikke falder i søvn. I en tid, hvor Danmarks og Europas fremtid synes mere usikker end den har gjort i årtier, er der nok at bekymre sig over. Men midt i utrygheden og frygten for fremtiden står Guds løfte fast: Han bevarer os.

Gud er ikke en fjern og sovende hersker, men en vågen og nærværende beskytter. Hans årvågenhed betyder, at vi ikke er overladt til tilfældighedernes spil eller verdens urolige strømninger. Han ser os, han kender vores bekymringer, og han lader os ikke alene i vores uro.

Ligesom solen kan brænde og månen kan kaste mørke skygger, kan frygten for, hvad fremtiden vil bringe, synes overvældende. Men Gud er vores skygge ved højre side – han står ved vores side i både lys og mørke. Når vi går ud, og når vi kommer hjem, er han der. Når vi tager nye skridt, og når vi vender tilbage til det velkendte, bevarer han os.

Håbet i Salme 121 er ikke blot en poetisk trøst, men en påmindelse om, at Gud virker og handler her og nu. Han falder ikke i søvn, når verden synes kaotisk. Han mister ikke overblikket, når vi gør det. Han er ikke ligeglad med den tid, vi lever i – tværtimod bevarer han os midt i den. Han er ikke en passiv iagttager, men en Gud, der er nær, en Gud, der holder fast, når vi tvivler, og som bevarer os, selv når vi ikke selv kan se vejen frem.

Må vi i dette forår lade os styrke af Guds årvågenhed. Må vi finde hvile i, at vores udgang og indgang, vores dage og nætter, vores bekymringer og håb er i hans hænder – nu og til evig tid.

Martin Ravn