Hilsen fra lyset

Hilsen fra lyset

Hilsen fra lyset

# Nyhedsbrev

Hilsen fra lyset

Hvert år i november har jeg fået for vane at tage på en rejse. Når farverne ligesom er suget ud af alt, har jeg brug for lys, og så tager jeg sydpå. Rejsen er billig, ganske gratis faktisk, og jeg skal ikke tænke på rejsebesvær med familien. Jeg behøver ikke engang at holde ferie. For rejsen er slet ikke en rigtig rejse, men en film. Den hedder ”Mellem bjergene og havet” og er en dokumentarfilm af Elisabeth Rygård om forfatteren Henrik Nordbrandt. Nordbrandt boede i lang årrække udenfor Danmarks grænser, i Grækenland og Tyrkiet, og i filmen er instruktøren taget ned til Nordbrandts hus i Tyrkiet for at lave et portræt af ham og hans hverdag. Han læser digte højt og fortæller om sit forfatterskab, men det er lige før jeg synes, at alt det ikke er det bedste ved filmen. For straks den går i gang, bliver man slået af det bløde tyrkiske lys og varmen, der ligesom strømmer ud gennem skærmen. Filmen er fortalt i et særdeles roligt tempo, og kameraet giver sig god tid til at dvæle ved de hvide mure, ved krusninger på Middelhavet, og ikke mindst fanger kameraet det lys, som Nordbrandt savnede i Danmark og som kaldte ham til middelhavslandene.

Jeg vil anbefale alle at tage samme novemberrejse som jeg, og det kan man gøre ved at klikke ind på bibliotekernes filmtjeneste, Filmstriben. Man skal bare følge dette link og taste det lånernummer, man bruger på biblioteket:

https://fjernleje.filmstriben....

God fornøjelse!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed