Jesus sagde: ”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende”?Matt. 6, 25-30

  Bekymringer fylder meget i vores hverdag. Vi bliver mindet om kriser, trusler og katastrofer fra alle sider, fra nyhedsoverskrifter og myndighedernes anbefalinger til vores egne hjemlige og nære bekymringer for børn, arbejde og helbred. Bekymringerne hører med til livet, fordi vi elsker nogen, og fordi livet er skrøbeligt.

Midt i alt det lyder Jesu ord fra Matthæusevangeliet: “Se himlens fugle, se markens liljer. Vær ikke bekymrede.” Ved første øjekast kan ordene næsten virke provokerende eller verdensfjerne. Hvordan kan man sige til en mor i Ukraine eller Gaza, at hun ikke skal bekymre sig? Hvordan kan vi lade være med at frygte for fremtiden, når verden ser ud, som den gør?

Men Jesu ord er ikke en afvisning af vores bekymringer. Han ved, at vi ikke kan lade være. Ordene er i stedet en invitation til at se livet med en anden målestok. Ligesom fuglene og liljerne er vi i Guds hænder, også når vi ikke føler det sådan.

Det betyder ikke, at vores problemer forsvinder, eller at vi skal opgive at handle klogt og ansvarligt. Men det betyder, at vores værdi og vores liv ikke står og falder med vores præstationer, vores forberedelser eller vores evne til at kontrollere fremtiden. Gud slipper os ikke, heller ikke når vi selv må give slip.

Denne tillid gør en forskel. Den giver os et fundament, når alt andet vakler. Den minder os om, at vi er elskede og båret, også i livets mørkeste stunder. Og den forpligter os til at møde andre med samme barmhjertighed og omsorg, som Gud møder os med.

Så selv midt i alle vores bekymringer og trusler lyder Jesu invitation stadig: Se til himlens fugle og markens liljer – du er i Guds hænder.

Martin Ravn