Fra fasten og frem til påske har vi her i Kokkedal Kirke en prøveperiode, hvor der ved nadveren – ud over den traditionelle altervin – også tilbydes druesaft som alkoholfrit alternativ. Beslutningen om prøveperioden er truffet af præster og menighedsråd efter overvejelse af både teologiske, pastorale og praktiske hensyn.

Nadveren er ikke et hvilket som helst måltid. Den er et af kirkens to sakramenter og rækker tilbage til Jesu egne ord og handlinger. Evangelierne fortæller, at Jesus indstiftede nadveren med brød og vin, og gennem århundreder har vin derfor haft en central plads i nadverfejringen. Vin er ikke blot en tilfældig drik, men en del af traditionen og den kropslige erfaring af nadveren: duften, smagen og fornemmelsen af fest og fællesskab.

Derfor er det også med rette blevet fremhævet, at der er en reel forskel på vin og druesaft. Nadveren er ikke kun et fællesskabsmåltid, men også et festmåltid, hvor vi deler fællesskab med den opstandne Kristus. Ligesom ved et festbord derhjemme er det normalt, at vin har sin plads, også selvom ikke alle vælger at drikke den. Men samtidig har vi jo alkoholfri alternativer, når vi holder fest eller inviterer gæster til middag.

Her spiller også nutidens virkelighed ind på den kirkelige praksis. Flere, især unge – og dem har vi heldigvis mange af i Kokkedal – vælger i dag alkohol fra, af helbredsmæssige, personlige eller sociale grunde. Hvis nadveren skal være et sted, hvor alle uden videre kan deltage, kalder det på omtanke og rummelighed.

Spørgsmålet bliver derfor ikke enten-eller, men både-og. Hvordan kan vi både tage bibelens vidnesbyrd om Jesu Kristi nadverindstiftelse skærtorsdag og traditionen alvorligt og samtidig tage hensyn til dem, der har brug for et alkoholfrit alternativ?

 Beslutningen om i en periode at tilbyde både altervin og druesaft er et forsøg på netop dette. Vin fastholdes som den almindelige nadverdrik i overensstemmelse med indstiftelsen og traditionen, samtidig med, at der gives en tydelig og værdig mulighed for at vælge druesaft (ikke at forveksle med tarvelig saftevand). Det forudsætter klar kommunikation ved gudstjenesten, så alle ved, hvad der tilbydes, og hvordan: Under meddelelserne efter prædikenen vil Kirsten Weile og jeg derfor sige, at man blot skal markere med en håndbevægelse, hvis man ønsker druesaft.

Prøveperioden giver os mulighed for at høste erfaringer og lytte til menighedens oplevelser. Målet er ikke at gøre nadveren til et spørgsmål om personlige præferencer, men at værne om det hellige måltid som et sted, hvor så mange som muligt kan tage imod det, der gives: Jesus Kristus selv i brød og vin. Eller i brød og druesaft.  

Martin Ravn